Torvecafeens historie

Torvecafeen ligger ved siden af Vor Frue Kirke som er en senromantisk langkirke 1253-1279, beliggende på byens højeste punkt indenfor de gamle volde, på bakken ved torvet. Oprindelig var der to ejere af bygningen i 185o-erne, henholdsvis saddelmagermester Samuel Neyberg og drejemester Frederik F. Wildschiødt. I 1870-erne blev Peter Hansen ejer og drev værtshus, og lige siden har der været cafe/restaurant med forskellige forpagtere/ejere. Torvecafeen har altid været et populært sted, hvor bl.a. torvefolk og torvegæster mødtes til en snak over en kold eller varm forfriskning m.m.

Den mest legendariske person i Torvecafeens historie er Villy Torvecafe og hans hund Vimmer.

Villy var lidt af en boheme, og folk kan endnu huske Villys servering, når han løb op ad trapperne i Vor Frue Kirke med en Tuborg og et glas på en bakke, når organist Hans Mollerup slog tonerne an på klokkespillet: ”Kommer der ikke snart en Tuborg til mig”

Hunden var noget af et gadekryds af en hund. Villys bedste ven- den var en kæledække i byen og yderst selvbevidst og færdedes helt på egne poter. Tog færgen til Ærø gik i land og lettede ben og tog færgen hjem igen, tog i Svendborg teater til forestillinger på scenen, men kontrolløren hjalp den ned. Vimmer var bevidst om at færdes i gaderne og gik kun over ved grønt lys i fodgængerovergang. Taxachauffører havde en stående ordre om at køre Vimmer hjem til torvecafeen, hvor de end de mødte ham.

Efter Villy har Torvecafeen haft flere forpagtere og det gastronomiske har fået en stor plads i menukortet.

1. juni 2024 forpagtede Kathe Nielsen Torvecafeen af erhvervsmanden Jørgen lundsgaard og de var enige om det skulle være: Festligt, Folkeligt og Fornøjeligt at besøge Torvecafeen